tirsdag den 22. april 2008

Tilføjelse: Uge 10: dokumenter...

Har lige gennemset min blog og set at jeg mangler omtalen af dokumentdeling. Vi har arbejdet med det her i afdelingen, bl.a. har vi alle bidraget til et papir vedr. GRUS-samtalen i afdelingen. Nok noget vi vil fortsætte med at anvende.

mandag den 21. april 2008

Video og afslutning

Mission completed... Fandt flere sjove videoklip på YouTube og fik også set på slideshows, men nu må jeg vist tilbage til "det virkelige liv".
Synes stort set at forløbet med 23 ting har været spændende OG overkommeligt, men jeg er vist heller ikke gået så dybt ned i sagen som visse andre. Har haft god hjælp af "hjælp", tak for overskuelige og pædaogiske arbejdsbeskrivelser.

http://vodpod.com/

mandag den 7. april 2008

Second Life

Har oprettet konto i Second Life og har med en af bibliotekets avatarer besøgt Info Island og Podcast Street. Interessant! Og tak til overavataren Per! Hermed er opgave 7 og 11 vist løst sådan nogenlunde....

tirsdag den 4. marts 2008

Wikis

Har set lidt på Wikis, men er jo vant til at bruge dem til lånerne, først og fremmest Wikipedia naturligvis. Det er utrolig ofte der kommer et indlæg her frem når man søger "quick and dirty" i Google, og jeg synes faktisk at de indlæg jeg har studeret virker helt ok. Og de er altså oftest meget hurtige til at at få lagt nyheder på. Og det er jo selvfølgelig fordi der er så mange aktive.
http://da.wikipedia.org/wiki/Ballerup_Bibliotekerne

fredag den 29. februar 2008

Tags og del.icio.us

Har nu forsøgt mig ovenstående. Og har - tror jeg nok - sendt et forslag til ny tag til NIF. Det må jeg jo høre om senere. Havde ikke helt modet til at tilføje det direkte, selvom om det selvfølgelig var et yderst relevant forslag...

mandag den 25. februar 2008

last.fm

Sidder her og lytter til Stones, og så i arbejdstiden! Startede med John Lennon, (Imagine seføli'), og blev straks rådden over at der under "similar artists" bla. stod Paul MacCartney, føj da... Men har også fået Kinks og andre. Helt fint!

onsdag den 13. februar 2008



Flickr og Library Thing

I denne uge har jeg så fået set på "billeder og bøger". Flickr kunne jeg godt forestille mig at komme til at bruge privat/hjemme. Specielt med min omrejsende familie kunne det være smart at have en fælles konto. Library Thing er lidt for "struktureret" for min smag...

mandag den 28. januar 2008



Nu har man prøvet det med...

Ja, så har jeg også chattet, det var nu nok en af de ting jeg ikke havde troet at jeg skulle komme til.

Lotte og jeg har udvekslet diverse skarpsindigheder bla. om hvem der skal købe bolsjer til kontoret næste gang. Og så er det jo også smart at vi kunne sidde og sladre om Karina selv om hun sad over for os.

Konklusion: en funktion med uanede muligheder...

tirsdag den 22. januar 2008

Sådan går det nu.. Feeds mv.

Har som det ses fået lagt et billede på bloggen. Havde problemer med at få lov til at sætte ind direkte fra nettet og måtte "gemme" først. Men ok.. Desuden har jeg fået kommenteret en andens blog.

Har fået oprettet igoogle og har fået lagt 2 "feeds": 23 ting og Albertslund biblioteks blog. Så nu er jeg ajour.

Alt i alt har jeg ikke haft nogle særlige problemer, men føler mig - stadig - ikke overbevist om at der er noget af det jeg kommer til at bruge sådan i hverdagen. Men det er seføli fint at vide at funktionerne eksisterer og hvor man finder dem.

mandag den 21. januar 2008

tirsdag den 15. januar 2008

Min rejsehistorie

Hvorfor er det lige man komme til at elske at rejse? For mig startede det meget tidligt. Sagen er den at min far fra jeg var helt lille arbejde i Københavns Lufthavn og at han dermed efter nogle år havde fuld adgang til frirejser. Så jeg fik min første flyrejse da jeg var fem år (og vi skriver altså 1953!) Dengang var der ikke mange hjemme i gården der bare havde hørt om nogle der havde været oppe i et fly!